Indsatser for LGBT+
Tryghed, trivsel og lige muligheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede (LGBT+ personer).[
Indsatser for LGBT+
LGBT+ personers rettigheder og frihed er under stigende pres. Både fra internationalt hold og fra grupper i Danmark. Undersøgelser viser samtidig, at LGBT+ personer stadig i langt højere grad end andre oplever hadforbrydelser, seksuelle overgreb, mistrivsel, ensomhed, selvskade, selvmordstanker og -forsøg, seksuelle overgreb og vold i parforholdet. Særligt etniske minoriteter, unge og transkønnede er udsatte.
Samlet indsats
En samlet indsats på LGBT+ området skal fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer i Danmark og internationalt. Med lanceringen af 30 initiativer og knapt 25 mio. kr. sætter en handlingsplan for perioden 2026-2029 blandt andet ind for at bekæmpe hadforbrydelser mod LGBT+ personer, styrke indsatsen mod homofobi og negativ social kontrol mod minoritetsetniske LGBT+ personer, skabe flere fællesskaber og øge trivsel for LGBT+ person i hele landet samt arbejde for LGBT+ rettigheder internationalt.
Minister for ligestilling koordinerer regeringens indsats på LGBT+ området, mens de enkelte ministre som hidtil varetager indsatsen inden for eget ressortområde.