Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid

Regeringens og Disruptionrådets sigtelinjer for fremtidens Danmark:

• Et velstående land
  Danmark skal være blandt de mest velstående lande i OECD.
  
  
• Et åbent land
  Danmark skal fortsat være et åbent land, der er blandt de førende handelsnationer og handler med hele verden på fair vilkår.
  
  
• Lige muligheder for alle
  Danmark skal fortsat være et trygt land med små skel mellem mennesker, stor sammenhængs-kraft og med lige muligheder for alle.
  
  
• Godt fra start
  Danske børn skal allerede tidligt have gode sprogfærdigheder og højt selvværd. De skal blive stadigt dygtigere til læsning, matematik og naturfag samt udvikle stærke sociale og kreative færdigheder. Ambitionen er, at ingen børn forlader folkeskolen uden basale færdigheder inden for disse områder.
  
  
• Alle unge skal med i fællesskabet
  Alle unge skal enten være i gang med en uddannelse eller have en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en fælles opgave at sørge for, at alle unge har gode muligheder for uddannelse og beskæftigelse.
  
  
• Uddannelser på højt fagligt niveau
  Alle uddannelser skal være af høj kvalitet set i international sammenhæng og uddanne til arbejdsmarkedets behov. Det gælder såvel erhvervsuddannelserne som de videregående uddannelser. Der skal være fokus på at supplere de klassiske færdigheder med færdigheder og kompetencer inden for teknologi og digitalisering. Mulighederne for at veksle mellem uddannelse og job skal være gode.
  
  
• Forskning i verdensklasse
  Kvaliteten af dansk forskning skal være på højeste internationale niveau, og forskningen skal gøre gavn i uddannelserne og samfundet.
  
  
• Konkurrencedygtige virksomheder
  Danske virksomheder skal have konkurrencedygtige vækstvilkår, så erhvervslivet f.eks. kan tiltrække udenlandske investeringer. Den offentlige sektor skal understøtte erhvervslivet, herunder med forskning på højt internationalt niveau.
  
  
• Effektiv og stærk konkurrence på fair vilkår
  Danske virksomheder, herunder SMV’erne, skal have de bedste rammer for på fair og lige vilkår at kunne konkurrere effektivt, bl.a. med store digitale platforme.
  
  
• Danmark som iværksætternation
  Danmark skal have flere vækstvirksomheder og gode rammer for innovation. Derfor skal der være konkurrencedygtige vilkår for iværksættere, f.eks. god adgang til risikovillig kapital.
  
  
• Digital omstilling
  Virksomhederne og den offentlige sektor skal være digitale frontløbere, der udnytter gevinster ved digitalisering til gavn for alle. Virksomhederne skal understøttes i at udnytte potentialet i data på en etisk og ansvarlig måde.
  
  
• International rekruttering under ordnede forhold
  Virksomhederne skal have gode vilkår for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og talent, og det skal ske under ordnede forhold, som generelt kendetegner det danske arbejdsmarked.
  
  
• Fremtidssikret arbejdsmarked
  Det danske arbejdsmarked skal fortsat være omstillingsparat og klar til automatisering, digitalisering og nye beskæftigelsesformer.
  
  
• Flest muligt i arbejde
  Arbejdsmarkedet skal være for alle, der kan. Det har både en økonomisk, social og menneskelig værdi at være i arbejde. flexicurity-systemet skal fortsat være omdrejningspunktet for det danske arbejdsmarked.
  
  
• Livslang læring i verdensklasse
  Flere danskere skal gøre brug af livslang læring, og mulighederne for opkvalificering til fremtidens job skal være gode. Uddannelsestilbuddene skal være velfungerende, fleksible og målrettet arbejdsmarkedets behov.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er formand for Disruptionrådet. Rådet består af 30 faste medlemmer, der omfatter virksomheder, arbejdsmarkedets parter, eksperter samt en repræsentant for de unge i Danmark.

Derudover sidder syv ministre med i Rådet: Finansministeren, erhvervsministeren, beskæftigelsesministeren, økonomi- og indenrigsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, undervisningsministeren og innovationsministeren. Derudover har udenrigsministeren og justitsministeren mulighed for at deltage i arbejdet.

Disruptionrådets sekretariat forankres i Beskæftigelsesministeriet.

Udover de faste medlemmer vil Disruptionrådet løbende inddrage relevante virksomheder, parter og eksperter for at sikre et så bredt fundament for drøftelserne som muligt. Formændene for en række forskellige regeringsarbejder deltager i Rådet.

Regeringen nedsatte den 1. maj 2017 Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid. Læs kommissoriet for Disruptionrådet her.

Vi skal gribe de muligheder og håndtere de udfordringer, som opstår i en verden i stadig forandring og udvikling. Danmark skal være blandt de bedste lande til at udnytte det potentiale, som ny teknologi og øget globalisering fører med sig.

Vi har hidtil været gode til at få det bedste ud af det, som teknologien og globaliseringen har budt os. Vi har på samme tid formået at blive et af de rigeste og mest lige lande i verden. Den teknologiske udvikling har medført stigende produktivitet uden at overflødiggøre arbejdskraft, og vi har draget nytte af samhandel med Europa og verden.

Fortsat integration af internationale markeder for varer, arbejdskraft og kapital samt teknologisk og digital udvikling vil også fremadrettet give Danmark mulighed for øget velstand og velfærd. Det skal vi gribe samtidig med, at vi holder fast i de grundpiller, som vores samfund bygger på. Vi skal fortsat være et land uden store skel mellem mennesker.

Vi har i Danmark et godt afsæt. Der skal fortsat være gode rammer og vilkår for, at danske virksomheder kan udnytte den teknologiske udvikling og skabe nye jobs. Danmark skal føre an, så vi alle får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi kan føre til. Der vil være store potentielle gevinster at hente for os alle. Det er derfor centralt, at rammerne herfor er gode.

Men udviklingen fører også udfordringer med sig. Forandringer på vores arbejdsmarked stiller store krav til den enkelte. Mange kan være bekymrede for deres dagligdag, deres jobmuligheder og deres fremtid. De økonomiske og sociale omkostninger ved at miste et job til udlandet eller som følge af automatisering kan være store, og øget usikkerhed om fremtidige jobudsigter skaber utryghed.

Det skal vi tage hånd om. Det er et fælles ansvar, at vi kommer styrket videre, og den enkelte, arbejdsmarkedets parter, virksomhederne og staten kan med hvert sit afsæt bidrage hertil. Den danske model og et fleksibelt arbejdsmarked giver os et godt udgangspunkt for at håndtere de forandringer, som vi står overfor, og vi er vant til forandringer.

***

Globalisering og teknologisk udvikling er ikke nye fænomener, men de ændrer løbende form og karakter. Og når ny teknologi og nye forretningsmodeller bliver klar til brug, kan udbredelsen ske hurtigt, også internationalt. Det stiller nye og store krav til omstillingsevnen – både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet, hvis vi for alvor skal få gavn af de muligheder, som udviklingen fører med sig.

En række jobfunktioner vil i fremtiden ændre sig som følge af øget automatisering. Det vil både betyde, at nogle job falder bort, mens indholdet af andre ændrer sig, og at nye job kommer til. Det kan føre til mere fleksible og nye beskæftigelsesformer. Det er en udvikling, som på tværs af uddannelsesniveauer, kan virke på en anden måde, end vi før har set. Det fører udfordringer med sig, som Danmark skal være rustet til.

Øget automatisering kan også bidrage til et bedre arbejdsmiljø og mindre nedslidning som følge af, at hårdt fysisk og monotont arbejde fx overtages af robotter. Det er positivt og kan – ligesom stigende levetid – betyde, at flere vil opleve et længere arbejdsliv.

Et fleksibelt arbejdsmarked og en arbejdsstyrke med de rette kompetencer udgør grundlaget for et dynamisk erhvervsliv. Det er afgørende for, at vi i Danmark løbende får skabt, tiltrukket og udviklet levedygtige og succesrige virksomheder, som kan skabe nye velbetalte arbejdspladser.

Den teknologiske udvikling og fortsatte globalisering kan således øge behovet for fx større omstillingsevne, nye arbejdsformer og ændrede kompetencer. Det er ikke til at forudse præcis, hvilke udfordringer vi kommer til at stå overfor, og hvordan de vil påvirke os.

Det kræver vilje til fornyelse også fra den enkelte. Vi skal ruste os, så vi løbende kan tilpasse os udviklingen og være klar til at omprioritere, omstille og ændre på utidssvarende strukturer, så Danmark kan få størst mulig gavn af udviklingen.

Det danske arbejdsmarked skal også fremadrettet være kendetegnet ved fleksibilitet og ordentlige forhold. Udenlandsk arbejdskraft kan afhjælpe rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked. Men når mange søger hertil, så kan det på kort sigt skabe konkurrence om arbejdspladserne. Samtidig kan en stor tilstrømning af ufaglært arbejdskraft fra udlandet betyde større økonomiske skel mellem dem med og uden uddannelse, særligt hvis antallet af ufaglærte arbejdspladser falder. Derfor bliver det endnu vigtigere at værne om de grundlæggende principper bag den danske model, også hvis den teknologiske udvikling fx medfører større udbredelse af løsere beskæftigelsesformer, fx i forbindelse med udbredelsen af deleøkonomi.

Vi skal have en veluddannet arbejdsstyrke, som løbende udvikler de kompetencer, der bliver behov for i fremtiden. Vi skal være åbne for at anvende og udnytte de nye, digitale læringsformer, som opstår. Det gælder de formelle uddannelser, som skal forberede de unge på de nye udfordringer på arbejdsmarkedet, og det gælder den enkelte, som skal udvikle sine kompetencer gennem hele arbejdslivet.

Det er nødvendigt med en stærk indsats fra alle kanter. Den enkelte skal benytte de gode rammer, der er for at bygge ovenpå eksisterende kompetencer, så man står bedst muligt på fremtidens arbejdsmarked. Og virksomhederne skal være konkurrencedygtige, klar til løbende omstilling, opkvalificere sine medarbejdere og generelt tage medansvar for, at alle kommer med. Og endelig vil regeringen løbende forbedre rammevilkår og justere lovgivning, men det er i høj grad også op til den enkelte dansker og den enkelte virksomhed, da regeringen alene ikke kan løse de udfordringer og gribe de muligheder, vi står overfor. Det er en bred samfundsopgave.

Regeringen ønsker samtidig at fortsætte en lang tradition for, at det danske samfund har udviklet og tilpasset sig til den teknologiske udvikling og øget globalisering – blandt andet igennem samarbejde mellem den offentlige og private sektor.

Derfor nedsætter regeringen Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og ministre skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked.

Formål

Partnerskabets hovedformål er at analysere, drøfte og komme med forslag til, hvordan vi:

• Sikrer et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, så alle danskere får del i udviklingen.
• Fastholder og udbygger et arbejdsmarked, som er kendetegnet ved dynamik og ordentlige forhold, og hvor der ikke sker social dumping.

Partnerskabet skal også se på ansvarsfordelingen mellem, den enkelte, virksomhederne og regeringen i forhold til at ruste Danmark til fremtiden samt på om de udfordringer, som Danmark står overfor i dag, er anderledes end før. Eller ligner det noget, som vi har oplevet tidligere.

Samlet set skal partnerskabets arbejde understøtte, at alle danskere er godt klædt på til fremtiden og fremtidens arbejdsmarked. Både de ufaglærte og dem med en kort eller lang uddannelse.

Temaer

Partnerskabet skal arbejde med en bred vifte af emner i forhold til at stille Danmark bedst muligt. Partnerskabets hovedfokus vil være på den private sektor, men globalisering og teknologisk udvikling kan ikke isoleres til virksomhederne.

Partnerskabet får blandt andet til opgave at analysere og drøfte følgende:

• De historiske erfaringer med teknologiske skift, teknologisk udvikling og globalisering.
• De vigtigste tendenser i den teknologiske udvikling og globaliseringen, herunder Danmarks udgangspunkt for at gribe mulighederne i fremtiden.
• Forudsætninger for at bevare den danske samfundsmodel, som i dag er kendetegnet ved høj beskæftigelse og små skel mellem mennesker.
• De institutionelle rammer, som skal være tilstrækkelig fleksible og smidige til at kunne anvendes i en hurtig og omskiftelig verden.
• Det eksisterende uddannelsessystem, hvor behovet for at understøtte og styrke danskernes kompetenceudvikling må forventes at blive større, samtidig med at behovene kan ændre sig.
• Den enkelte og virksomhedernes mulighed og ansvar for vedvarende at udvikle og opdatere kompetencer, som arbejdsmarkedet har brug for.
• Ændrede beskæftigelsesformer samt platforms- og deleøkonomiens betydning for arbejdsmarkedet og dansk økonomi.
• Gode rammer for virksomhederne, så vi har en konkurrencedygtig og digital privat sektor, der står rustet til fremtidens forandringer.
• Konsekvenser af globaliseringen fx i forhold til ordnede forhold på arbejdsmarkedet samt ind- og udflytning af virksomheder.

Der vil foreligge nye og eksisterende analyser og arbejder, der understøtter drøftelserne.

Resultater

Partnerskabet skal løbende engagere danskere i hele Danmark i debatten om fremtidens arbejdsmarked. Derfor vil partnerskabets drøftelser også finde sted i hele Danmark for at sikre en bred borgerinddragelse. Der skal stræbes efter stor synlighed i såvel landsdækkende som regionale medier, regeringen.dk og på de sociale medieplatforme.

Disruptionrådet skal drøfte og rådgive regeringen om de enkelte temaer. Regeringen vil løbende følge op på partnerskabets drøftelser med konkrete politikudspil og strategier, der lanceres løbende. Regeringen følger op på partnerskabets arbejde med offentliggørelse af en opsamlingsrapport for regeringens initiativer på området. Rapporten vil omfatte regeringens allerede offentliggjorte initiativer samt evt. nye initiativer som opfølgning på drøftelserne i partnerskabet.

Resultaterne af det arbejde, som finder sted i andre fora: Teknologipagt, Digitalt Vækstpanel, Strategi for Danmarks digitale vækst, VEU-ekspertgruppen (trepart fase III), Deleøkonomisk strategi, Iværksætterpanelet samt Udvalg om bedre universitetsuddannelser, såvel som viden fra arbejdsmarkedets parter og den relevante forskning, inddrages løbende som en integreret del af partnerskabets arbejde.

Partnerskabets arbejde vil dermed bygge videre på det arbejde, som regeringen allerede har sat i gang og nye tiltag.

Organisering og proces

Partnerskabet vil bestå af én formand (statsministeren), relevante ministre og 32 faste medlemmer, der omfatter virksomheder, arbejdsmarkedets parter, eksperter samt en repræsentant for de unge i Danmark.

Udover de faste medlemmer vil partnerskabet løbende inddrage relevante virksomheder, parter og eksperter for at sikre et så bredt fundament for drøftelserne som muligt. Formændene for en række forskellige regeringsarbejder deltager i partnerskabet.

Finansministeren, erhvervsministeren, beskæftigelsesministeren, økonomi- og indenrigsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, undervisningsministeren og innovationsministeren er faste deltagere i partnerskabet. Derudover har udenrigsministeren og justitsministeren mulighed for at deltage i arbejdet.

Partnerskabet sekretariatsbetjenes af et tværministerielt sekretariat bestående af ovennævnte faste deltagerkreds af ministerier. Sekretariatet forankres i Beskæftigelsesministeriet.

Partnerskabet nedsættes i maj 2017 og skal senest afslutte sit arbejde ved udgangen af 2018.

Her kan du finde oversigten over de faste medlemmer af Disruptionrådet. Medlemslisten omfatter virksomheder, arbejdsmarkedets parter, eksperter og en repræsentant for de unge i Danmark.

André Rogaczewski
CEO og partner hos Netcompany

Astrid Simonsen Joos
CEO i Signify, Nordics

Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Birgit Aaby
Iværksætter og indehaver af Combiservice

Brian Mikkelsen
Adm. direktør i Dansk Erhverv

Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille
Erhvervskvinde

Carsten Stendevad
Bridgewater Associates

Christiane Vejlø
Digital trendanalytiker og CEO hos Elektronista Media

Claus Jensen
Forbundsformand for Dansk Metal

Esben Østergaard
CTO i Universal Robots

Gregers Wedell-Wedellsborg
Adm. direktør i Matas A/S

Hella Joof
Filminstruktør, skuespiller og komiker

Jacob Holbraad
Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Jais Valeur
Group CEO i Danish Crown

Jan Damsgaard
Professor ved Institut for Digitalisering, Copenhagen Business School

Jan Grimstrup
Tillidsmand hos KP Komponenter

Kasper Sand Kjær
Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Kigge Hvid
Partner i JA Studio

Kim Simonsen
Formand for HK

Kim Graugaard
Fung. adm. dir. i Dansk Industri

Lizette Risgaard
Formand for LO

Marianne Dahl Steensen
CEO i Microsoft Danmark og Island

Niels B. Christiansen
 CEO i LEGO Group

Per Christensen
Formand for 3F

Pernille Erenbjerg
Bestyrelsesmedlem

Philipp Schröder
Professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Stina Vrang Elias
Adm. direktør i DEA

Søren Skou
CEO i A.P. Møller Mærsk A/S

Vibeke Svendsen
Adm. direktør og partner hos Envotherm