Spring over hovedmenu

Benchmarking: Hvilke kommuner gør det godt?

I marts 2022 er der kommet nye tal for benchmarking, der sætter fokus på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Benchmarking-listerne skal vise kommunerne, hvor gode de er til at få borgerne væk fra offentlig forsørgelse.

Spotlys på kommunernes resultater

Gladsaxe, Ballerup, Solrød, Furesø, Middelfart, Nyborg, Fredensborg, Herlev, Frederiksberg og Holbæk er de 10 kommuner, der ligger i top 10 på Beskæftigelsesministeriets seneste benchmarking-liste. Listen viser, hvordan kommunerne samlet set klarer sig på beskæftigelsesområdet, og den opdateres to gange årligt. Den næste opdatering forventes offentliggjort i oktober 2022.

I toppen af listen er de kommuner, der gør det godt, og som har færre personer på offentlig forsørgelse, end forventet ud fra deres rammevilkår, mens kommuner i bunden af listen har flere personer på offentlig forsørgelse end forventet. Listen er baseret på perioden 1. halvår 2021 – 2. halvår 2021.

Beskæftigelsesministeriet har benchmarket kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholdt det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet.

På baggrund af et analysedesign, der er leveret af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), beregner Beskæftigelsesministeriet det forventede antal personer på offentlig forsørgelse. Datagrundlaget til beregningerne opdateres i forbindelse med de halvårlige opdateringer.

Antallet af offentligt forsørgede er en retvisende indikator for den samlede effekt af kommunernes beskæftigelsesrettede indsats, når der korrigeres for rammevilkår.

Kommunerne kan dog også se, hvordan de klarer sig på de enkelte områder. Når den enkelte kommune har set sin samlede placering for alle ydelser, kan kommunen efterfølgende se, hvor den eventuelt har særlige udfordringer ved at se på de enkelte ranglister inden for tre ydelsesområder: Dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet.

Opmærksomhedspunkter ved denne opdatering:

Der er ikke indført konkrete tiltag i analysen med henblik til på at tage højde for effekterne af COVID-19. Benchmarkingmodellen er dog bygget op så den forsøger at tage højde for såkaldte eksogene chok, såsom COVID-19, der påvirker hele landet. Dertil søger modellen at tage højde for regionale forskelle gennem de rammevilkår, der beskriver de regionale arbejdsmarkedsforhold. Modellen fanger dermed den generelle betydning af COVID-19 på beskæftigelsessituationen.

Generelt set er der et økonomisk incitament for kommuner til at få personer på offentlig forsørgelse i beskæftigelse. Den kommunale besparelse og indtægtsvirkning ved beskæftigelse vil afhænge af besparelse ift. offentlig forsørgelse, indkomstfremgangen for de personer, som kommer i beskæftigelse, samt påvirkning igennem det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Den konkrete kommunale besparelse og indtægtsændring vil afhænge af det enkelte tilfælde. Derfor er det valgt ikke at videreføre beregningerne af det kommunale potentiale i listerne med resultater af benchmarkinganalysen.

Top 10: Kommuner med færre på offentlig forsørgelse end forventet

Plads Kommune Faktisk ydelsesomfang
(fuldtidspersoner)
Forventet ydelsesomfang
(fuldtidspersoner)
Forskel
(pct. point / personer)
1. Gladsaxe 3.110 3.620 1,1 510
2. Ballerup 2.630 2.870 0,8 240
3. Solrød 860 960 0,7 100
4. Furesø 1.500 1.670 0,7 170
5. Middelfart 1.780 1.920 0,6 140
6. Nyborg 1.800 1.910 0,5 110
7. Fredensborg 1.770 1.890 0,5 120
8. Herlev 1.570 1.660 0,5 90
9. Frederiksberg 5.010 5.340 0,5 330
10. Holbæk 3.910 4.100 0,4 190

Eksempel:
Solrød er placeret som nr. 3 ud af 98 kommuner. Solrød er dermed den kommune, der klarer sig tredjebedst. Solrød har 0,7 procentpoint færre på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer til 100 personer færre end forventet.

Se hele benchmarking-listen (PDF)

Benchmarking

Benchmarking giver mulighed for at sammenligne kommunernes resultater på tværs af deres forskellige rammevilkår. Det skaber større gennemsigtighed og indsigt i, hvilke kommuner der gør det godt, og hvilke der gør det mindre godt, og som derfor kan have gavn af at lære af andre kommuner.

Kommunerne har forskellige rammevilkår, som der skal tages hensyn til, når den enkelte kommunes resultater skal vurderes og sammenlignes med andre kommuners resultater. De forskellige rammevilkår kan for eksempel være sammensætningen af befolkningen (fx alder, uddannelsesniveau samt andelen af borgere, der er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere) og det lokale arbejdsmarked.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har leveret analysedesignet til at bestemme kommunernes rammevilkår.

Læs baggrundsrapporten fra VIVE Læs om regnemaskinen bag benchmark