NYHED / 20-01-2026
Stigning i ledigheden i december 2025
Der er 89.600 fuldtidsledige i december 2025. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed steget med 800 fuldtidspersoner i forhold til måneden før. Ledighedsprocenten er steget til 3,0 pct. efter at have ligget på 2,9 pct. de foregående 21 måneder.
Ledighedstallene for januar 2026 offentliggøres den 18. februar 2026.
Læs mere om ledighedstallene for december på Jobindsats.dk