Spring over hovedmenu

Ledige stillinger i Beskæftigelsesministeriet

Her finder du vores ledige stillinger. Ansøgningsprocessen foregår altid via vores elektroniske rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes efter seks måneder.

Økonom til konsekvensberegninger og registeranalyser på beskæftigelsesområdet

Har du lyst til at beregne konsekvenserne af ændringer på det danske arbejdsmarked? Og vil du bidrage til politikudvikling på beskæftigelsesområdet gennem registerbaserede analyser? Så er du måske vores nye kollega i Analyseteamet i Center for Viden og Analyse.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrund-lag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.star.dk.

Kom tæt på den politiske proces
Vi søger en økonom til Analyseteamet i Center for Viden og Analyse – du kan være både nyuddannet eller erfaren. I centeret understøtter vi det policy-forberedende arbejde med fx økonomiske konsekvensberegninger, data og statistikker, større analyser, implementering og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og re-forminitiativer. Herudover overvåger vi udviklingen på arbejdsmarkedet og opsamler viden om effekterne af beskæftigelsesindsatsen og ydelsessystemet.

Opgaverne i Analyseteamet spænder bredt og omfatter bl.a.:

  • konsekvensberegninger til brug for politikudvikling på beskæftigelsesområdet, herunder i forbindelse med større reformer og sekretariatsbetjening af kommissioner og udvalg
  • betjening af minister og departement i relation til regeringssamarbejdet, politiske forhandlinger og folketingsarbejde
  • registerbaserede analyser, herunder økonometriske effektanalyser, af specifikke elementer i beskæftigelsesindsatsen eller ydelsessystemet
  • samarbejde med andre ministerier, kommuner og interesseorganisationer med aktier i beskæftigelsesområdet.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon. eller tilsvarende
  • har stor interesse for arbejdsmarkedsområdet
  • har erfaring med eller interesse for økonomiske konsekvensberegninger på det offentlige område
  • har politisk interesse og kan tænke analysearbejde ind i en politisk kontekst
  • har kendskab til registerdata på arbejdsmarkedsområdet, herunder DREAM-registeret
  • har kendskab til registerbaserede analyser og gerne erfaring med økonometriske metoder
  • er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation og kan formidle vanskeligt stof på en lettilgængelig måde
  • kan bevare overblikket, sansen for detaljen og det gode humør - særligt når det går stærkt.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt og senest den 1. oktober 2019.

Du vil blive ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Gross Havsager på tlf. nr. 7221 7774 eller teamleder for Analyseteamet Hanne Rasmussen på tlf. nr. 7221 7749.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Andras Kjartansson Thomassen i Koncern HR på tlf.nr. 7220 5139.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer elekronisk senest onsdag den 21. august 2019 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

 

Send ansøgning