Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 28-11-2013

Aftale om satspulje på beskæftigelsesområdet

Satspuljepartierne har indgået aftale om satspuljen 2014 på beskæftigelsesområdet. Der er blevet forhandlet inden for en samlet ramme på 200 millioner kroner over de næste fire år.

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har indgået en aftale om satspuljen 2014 på beskæftigelsesområdet.

Aftalepartierne har i år forhandlet inden for en samlet ramme på knap 200 millioner kroner over de næste fire år – inklusiv omprioriterede midler – og er blevet enige om at afsætte knap 154 millioner kroner til at hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Midlerne skal blandt andet bruges til at hjælpe kriminelle unge med at få fodfæste på arbejdsmarkedet og til en særlig indsats for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for personer med handicap.

Derudover er der afsat godt 24 millioner kroner til erhvervsrettede undervisningstilbud for udsatte grupper, og der er reserveret 18 millioner kroner til sygedagpengeområdet.

Kontakt

Kontakt

Pressevagt

51232830