Spring over hovedmenu

Lovprogram 2021/2022

Her kan du se Beskæftigelsesministeriets lovprogram for folketingssamlingen 2021/2022.

Oktober 2021

Ændring af lov om social pension (Særlig adgang til oplysninger fra Rigsarkivet for ansøgere af tidlig pension m.v.)

Lovforslaget har til formål at gøre det muligt for ansøgere om tidlig pension at hente oplysninger i Rigsarkivet via en særlig adgang. Oplysningerne vil være til brug for en opgørelse af anciennitet på arbejdsmarkedet, hvis der ikke er tilstrækkelige registeroplysninger tilgængelige for den administrerende myndighed, Udbetaling Danmark. Lovforslaget fremsættes i forlængelse af aftalen om ret til tidlig pension mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra oktober 2020.


Ændring af barselsudligningsloven (Årlig regulering af bidragssatsen i barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked)

Lovforslaget har til formål at ændre bidragssatsen til barselsudligningsordningen på baggrund af indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.


Ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer samt beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer) 

Lovforslaget har til formål at styrke beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Uden for arbejdsmarkedet styrkes beskyttelsen mod forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering. Der foreslås endvidere indsat et eksplicit forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i lov om ligestilling af kvinder og mænd og i forskelsbehandlingsloven. Med lovforslaget tydeliggøres derudover beskyttelsen af transpersoner og interkønnede mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer i straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b. Denne del af lovforslaget følger op på regeringens udspil ”Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer” fra august 2020. Endelig foreslås der indsat en beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer i straffelovens § 266 b.


November 2021

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til 2022 m.v.)

Lovforslaget forlænger retten til uddannelse af ledige, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, og giver ledige i målgruppen ret til al slags uddannelse i 2022 inden for puljen. Lovforslaget er en opfølgning på punkt 7 i aftalen om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance fra januar 2021.


Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv social politik, lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen)

Lovforslaget har til formål at realisere den aftalte besparelse og nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats fra første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2021, som følger op på aftalen om en ny ret til tidlig pension mellem samme parter fra oktober 2020.


December 2021

Ændring af barselsloven (Gennemførelse af dele af direktiv (EU) 2019/1158 og ophævelse af direktiv 2010/18/EU)

Med lovforslaget øremærkes forældreorlov med barselsdagpenge til hver forælder med det overordnede formål at tilskynde til en mere ligelig fordeling af orlov og omsorgsforpligtelse mellem mænd og kvinder for at styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet. Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 fra juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU i dansk ret.


Januar 2022

Ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser for offentlige institutioner og virksomheder m.v.) 

Lovforslaget har sammen med et lovforslag på Erhvervsministeriets område til formål at styrke den eksisterende lovgivning, så den i højere grad understøtter en mere ligelig kønssammensætning i private og offentlige institutioner og virksomheders ledelse og bestyrelser m.v. Der lægges med ændringen op til, at der fremover også skal opstilles måltal for kønssammensætningen i ledelse, hvis der ikke er en ligelig kønssammensætning, og at målgruppen udvides med offentlige
myndigheder m.v. uden en bestyrelse samt de største kommunale § 60 fællesskaber.


Februar 2022

Ændring af lov om aktiv socialpolitik m.fl. (Opfølgning på Ydelseskommissionens anbefalinger)

Regeringen har til hensigt at følge op på Ydelseskommissionens anbefalinger på baggrund af drøftelser med Folketingets partier.


Ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. og lov om lønmodtageres ret til fravær af særlige familiemæssige årsager (Gennemførelse af dele af direktiv (EU) 2019/1158 og ophævelse af direktiv 2010/18/EU)

Med lovforslaget sikres lønmodtageres ret til omsorgsorlov på fem dage pr. år samt lønmodtageres ansættelsesretlige beskyttelse i forbindelse med orlov med det overordnede formål at tilskynde til en mere ligelig fordeling af orlov og omsorgsforpligtelse mellem mænd og kvinder for at styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet. Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 fra juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU i dansk ret.


Ændring af lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse og offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø)

Med lovforslaget øges arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse, så arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd, herunder også i situationer, hvor der ikke er en overenskomst for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Lovforslaget er en opfølgning på arbejdsmiljøaftalen mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra april 2019. Lovforslaget muliggør endvidere en offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø via en faktabaseret visning af resultatet af Arbejdstilsynets tilsyn. Dette har til hensigt at understøtte arbejdsmiljøindsatsen og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne og samtidig skabe en øget gennemsigtighed i Arbejdstilsynets forvaltning.


Lovgivning som følge af implementering af arbejdsvilkårsdirektivet

Lovforslaget har til formål at forbedre lønmodtageres arbejdsvilkår ved at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig ansættelse. Lovforslaget gennemfører direktiv 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår for arbejdstagere i Den Europæiske Union (arbejdsvilkårsdirektivet), som stiller krav om at fastsætte minimumsrettigheder for alle arbejdstagere i Unionen.


Ændring af lov om arbejdsskadesikring m.v. (Lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen)

Lovforslaget har til formål at lette adgangen til fuld erstatning for ansatte, der har været udsat for vold på arbejdspladsen. Fokus er på de ansatte, der har været udsat for vold af en person, som de er ansat til at drage omsorg for. Lovforslaget skal fremsættes som opfølgning på beslutningsforslag nr. B 46 fra folketingssamlingen 2018/19.


Redegørelse til Folketinget
Redegørelse og perspektiv- og handlingsplan for ligestilling for 2022.