Spring over hovedmenu

Seniortænketanken

I maj 2018 blev der nedsat en Seniortænketank og i november 2019 fremlagde tænketanken 20 anbefalinger, der handler om bedre muligheder og vilkår for et langt seniorarbejdsliv.

Om Seniortænketanken

I maj 2018 blev der nedsat en Seniortænketank, der skulle undersøge, hvordan seniorer i højere grad end i dag kan fastholdes på arbejdsmarkedet, og hvordan beskæftigelsesindsatsen til ledige seniorer kan styrkes.

Seniortænketanken blev nedsat som led i udmøntningen af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, som den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik.

Seniortænketanken har bestået af formand Harald Børsting og 16 medlemmer: Otte sagkyndige og otte repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

I november 2019 overrakte Seniortænketanken 20 anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne udsprang af analyser og forskning på området samt besøg på virksomheder, der arbejder med at holde på deres seniorer.  

Seniortænketankens afrapportering

Seniortænketankens afrapportering bestod af en samlet rapport om fremtidens seniorarbejdsliv, som indeholder tænketankens 20 anbefalinger samt en række cases og analyser, der blev udarbejdet i forbindelse med rapportens tilblivelse.

 

Find materialet

Medlemmer

Formanden for tænketanken er den tidligere LO-formand, Harald Børsting. Tænketanken består desuden af otte sagkyndige og otte repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

Sagkyndige

  • Torben Poulsen, formand Danske A-kasser
  • Ole Wehlast, forbundsformand Fødevareforbundet NNF
  • Mickael Bech, professor i ledelse i sundhedsvæsenet ved Aarhus Universitet
  • Bjarne Hastrup, administrerende direktør, Ældre Sagen
  • Per K. Larsen, landsformand, Danske Seniorer
  • Louise Gade, direktør VIA Efter- og videreuddannelse
  • Bert Van Malkenhorst, landskoordinator, Senior Erhverv
  • Allan Polack, administrerende direktør for PFA Pension

Arbejdsmarkedets parter

  • Morten Skov Christiansen, næstformand, FH
  • Tina Christensen, næstformand, 3F
  • Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, DA
  • Erik E. Simonsen, underdirektør, DA
  • Bente Sorgenfrey, næstformand, FH
  • Camilla Gregersen, formand Dansk Magisterforening, Akademikerne
  • Henrik Bach Mortensen, direktør, Lederne
  • Laila Kildesgaard, direktør, KL