Pensions­kom­mis­sion: Derfor anbefaler vi en lempelse, der vil få pensions­al­deren til at stige langsom­mere

Af Jørn Neergaard, formand for Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning, tidl. beskæftigelsesminister for Venstre og adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, Laila Mortensen, adm. direktør, Industriens pension, og formand, Forsikring & Pension, Dorrit Vanglo, direktør, LD Fonde, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi, Københavns Universitet, og tidligere overvismand og Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Danmark har i dag et stærkt pensionssystem, og det er et resultat af rettidig omhu gennem årtier. Men spørgsmålet er, om pensionssystemet også er fremtidssikret og tilstrækkeligt rustet til at håndtere, at danskerne bliver stadig sundere, lever længere og derfor har nye ønsker og forventninger til seniorlivet.

Det har vi i Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning undersøgt til bunds gennem det seneste halvandet år.

Trods det stærke udgangspunkt er der en række dilemmaer i vores pensionssystem, som vi er nødt til at forholde os til. Ikke mindst for at sikre, at der fortsat er en bred opbakning i befolkningen til, at pensionsalderen stiger, når den gennemsnitlige levealder stiger, som vi mener er nødvendigt.

En rimelig folkepensionsalder

For at opnå en større retfærdighed i pensionssystemet på tværs af generationer foreslår Kommissionen en lempeligere indeksering af folkepensionsalderen fra 2045. Forslaget indebærer, at det fremover kun er en stigende levetid for personer, der har nået den gældende folkepensionsalder, som vil medføre en højere folkepensionsalder.

Det vil være en markant lempelse i forhold til i dag, hvor der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige levetid for 60-årige. Desuden foreslår Kommissionen, at et ekstra leveår ikke længere kun skal forlænge arbejdslivet, men at en del af stigningen i stedet skal forlænge pensionsperioden. Samlet set medfører forslaget, at folkepensionsalderen stiger omkring halvt så meget, som efter de nuværende regler.

I henhold til den seneste levetidsprognose og de gældende regler vil folkepensionsalderen blive forhøjet med et år i 2045. Med vores forslag bliver det reduceret til et halvt år, så folkepensionsalderen lander på 70½ år i 2045 – og ikke 71 år.

I 2100 vil den forventede pensionsalder være 74 år – og ikke 77 år. Selvom det kan lyde højt, kan 74-årige til den tid forvente at leve knap 20 år efter pensionsalderen.

Den lempeligere indeksering betyder, at nuværende og kommende generationer får omtrent samme andel af livet på folkepension. Samtidig vil det kunne gennemføres inden for rammerne af en holdbar finanspolitik.

Kommissionen blev konkret bedt om at se på en fast pensionsalder på 70 år fra 2040. En fast pensionsalder på 70 år – samtidig med at vi i gennemsnit lever længere – vil føre til, at kommende generationer får væsentligt flere år på pension.

Det vil både skabe ulige vilkår på tværs af generationer og forværre den finanspolitiske holdbarhed med 45 mia. kr., således at de offentlige finanser bliver uholdbare.

Et minimum af eget ansvar for pensionsopsparing

Kommissionens analyser viser, at pensionsopsparing er en fordel både for den enkelte og for samfundet, men de viser også, at der er et særligt dilemma i systemet. I dag indbetaler langt hovedparten af danskerne automatisk til pension enten gennem arbejdsmarkedspension eller for overførselsindkomstmodtagere gennem den Obligatoriske Pensionsordning.

Men der er en gruppe erhvervsaktive med pæne indkomster, som ikke – eller kun i meget begrænset omfang – sparer op til pension. Det er f.eks. selvstændige og lønmodtagere uden overenskomst.

Vi anbefaler derfor, at der indføres et ekstraordinært ATP-bidrag på 3,3 pct. af erhvervsindkomsten for disse grupper, som skal understøtte en fortsat opbakning til egen pensionsopsparing.

Ved at sikre et minimum af eget ansvar for pensionsopsparing, styrker vi, at de offentlige pensionsydelser primært udbetales til dem, der har få midler at spare op af gennem livet. Dermed undgår vi situationer, hvor dem med de laveste indkomster i arbejdslivet bidrager til deres egen pensionstilværelse, mens andre med højere indkomster kan lade være.

Vi foreslår endvidere at styrke gevinsten ved at spare op til egen pension ved at forhøje det ekstra pensionsfradrag og ved at justere reglerne for aldersopsparing. Det gør vi for at give danskerne vished for, at det kan betale sig at spare op til egen pension.

Behov for et eftersyn af offentlige ydelser til pensionister

Et tredje område, som Kommissionen har set nærmere på, er de ydelser og aldersbetingede særordninger, som giver ældre en økonomisk særstilling i samfundet, og som samtidig medfører, at det ikke altid har kunnet svare sig for den enkelte at spare op til pension.

Danske folkepensionister er generelt blevet bedre stillet økonomisk. Det er en udvikling, som forventes at fortsætte fremover, når størstedelen af pensionisterne får udbetalinger fra egne opsparinger.

Derfor anbefaler Kommissionen en række ændringer af tillægsydelserne for at styrke incitamenterne til pensionsopsparing og tilpasse dem pensionisternes økonomi. Vi foreslår at omlægge boligydelsen, øge formuemålretningen af ældrechecken og at udfase nedslaget i ejendomsværdiskatten, varmetillægget og mediechecken.

Forslagene er indrettet, så de tager hensyn til de nuværende pensionisters økonomiske forhold og tidligst får virkning fra 2025. Samtidig er det vores opfattelse, at særordningerne, der giver ældre og folkepensionister økonomiske fordele alene på grund af deres alder, bør udfases over tid.

Et pensionssystem i balance og rustet til fremtiden

Det har hele tiden stået klart for os, at det danske pensionssystem præsterer godt. Den brede befolkning har en betydelig pensionsopsparing, hvor særligt arbejdsmarkedspensionerne har sikret, at det store flertal gennem arbejdslivet sparer op til pensionsårene.

Den enkelte oplever dermed en mindre indkomstnedgang som pensionist, ligesom udgifterne til de offentlige tilbagetrækningsordninger reduceres. Samtidig er der gennem folkepensionen og ATP-ordningen skabt et rimeligt indkomstgrundlag for alle.

De kommende ændringer af modregningsreglerne for arbejdsindkomst vil samtidig understøtte et økonomisk incitament til beskæftigelse for dem, der både kan og vil arbejde efter folkepensionsalderen.

Det samlede system af tilbagetrækningsordninger med folkepensionen som hovedvej og de førtidige tilbagetrækningsordninger – f.eks. førtidspension, seniorpension og tidlig pension – som alternativer, giver flere veje ud af arbejdsmarkedet, og det kan rumme danskernes forskellige behov og forudsætninger.

I dag har danskerne på tværs af uddannelsesgrupper omtrent det samme forventede antal år tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet.

I Kommissionen har vi derfor lagt vægt på at fremtidssikre et i forvejen godt pensionssystem i håb om, at det kan danne grobund for et endnu stærkere pensionssystem.