Organisation
Beskæftigelsesministeriet består af et departement, fire styrelser og et forskningscenter. Den ene af styrelserne, Pensionsstyrelsen, er den 3. oktober 2011 blevet flyttet til Social- og Integrationsministeriet. Beskæftigelsesministeriet har ved samme lejlighed fået en række områder fra Integrationsministeriet, som er blevet nedlagt. Beskæftigelsesministeriets nye organisation efter ressortændringerne er endnu ikke faldet på plads.
Beskæftigelsesministeriet består af:
- Departementet
- Arbejdsmarkedsstyrelsen
- Arbejdstilsynet
- Arbejdsskadestyrelsen
- Pensionsstyrelsen (overgået til Social- og Integrationsministeriet den 3. oktober 2011)
- Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø
Mere om styrelserne
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Arbejdsmarkedsstyrelsens hovedopgave er at understøtte et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked. Styrelsens vigtigste mål er at bidrage til at mennesker kommer i job.
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Arbejdsskadestyrelsen
Arbejdsskadestyrelsen træffer som neutral myndighed afgørelser i arbejdsskadesager. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der afgør, om en skade eller en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade. Styrelsen behandler også klager over a-kassernes afgørelser om dagpenge og efterløn.
Arbejdsskadestyrelsen
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynets opgave er at medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på Danmarks arbejdspladser. Gennem tilsyn med virksomheder, udarbejdelse af love og regler samt information og vejledning bidrager Arbejdstilsynet til at nedbringe sygefravær, nedslidning og tidlig tilbagetrækning fra arbejdet.
Arbejdstilsynet Pensionsstyrelsen
Pensionsstyrelsen er fra den 3. oktober flyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Social- og Integrationsministeriet. Samtidig med flytningen er Pensionsstyrelsens hidtidige opgaver blevet delt mellem Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesministeriet afgiver følgende ressortområder til Social- og Integrationsministeriet:
- Ydelser til personer, der permanent er uden for arbejdsmarkedet, bortset fra efterløn mv. og en række særydelser. Det drejer sig om folkepension, førtidspension, boligstøtte, børnetilskud og hjælp til betaling af enkeltudgifter efter aktivloven.
Beskæftigelsesministeriet beholder følgende områder:
- Tilsyn med a-kasser og kommuner
- Ferie
- Efterløn og fleksydelse m.v.
- ATP og LD
Pensionsstyrelsen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet. NFAs hovedopgave er at tilvejebringe et relevant forskningsbaseret videngrundlag for at sikre sunde og udviklende arbejdsforhold. NFA er også et nationalt center for arbejdsmiljøforskning.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø