Skip navigation


Service navigation


Om undersøgelsen

Undersøgelsen gennemføres af SFI og skal bygge på omfattende test og dybdegående interview af 5.000 personer. Den gennemføres i 2011 og 2012 og offentliggøres i 2013. Inden da gennemføres en pilotundersøgelse med cirka 1.500 personer.

Pilotundersøgelse i 2010
Undersøgelsen af danskernes kompetencer starter med en pilotundersøgelse, som omfatter test af 1.500 personer i alderen 16-65 år. Pilotundersøgelsen gennemføres i 2010. Piloundersøgelsen skal bruges til at afprøve de forskellige test og spørgeskemaer. Undersøgelsen bliver evalueret.

Hovedundersøgelsen gennemføres i 2011 og 2012
Undersøgelsen af danskernes kompetencer bygger på omfattende test og dybdegående interview af cirka 5.000 voksne danskere. Selve undersøgelsen gennemføres i 2011 og 2012 og offentliggøres i 2013.

Undersøgelsen tester danskernes basale kompetencer inden for:

  • Læsning
  • Matematik
  • It og problemløsning
  • Anvendelse af kompetencer på jobbet

Indgår i en stor OECD-undersøgelse 
Danskernes kompetencer er en del af den internationale PIAAC-undersøgelse. PIAAC står for Programme for the International Assessment of Adult Competencies og er iværksat af OECD. 

PIAAC gennemføres i 28 lande. Det er PIAAC der fastsætter, hvad der skal undersøges og hvordan. Det betyder, at alle lande undersøger de samme kompetencer og indhenter de samme oplysninger. Derved bliver det muligt at sammenligne på tværs af lande. Det er altså muligt at få indsigt i, hvordan Danmark klarer sig, og på hvilke områder den danske befolkning har særligt gode kompetencer i forhold til befolkningen i de øvrige 27 lande, der deltager i undersøgelsen. 

Fem ministerier står bag undersøgelsen
I Danmark står Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet sammen med Finansministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Økonomi- og Erhvervsministeriet bag undersøgelsen. De fem ministerier har valgt SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) til at måle danskernes kompetencer. 


Kontaktinformation

Beskæftigelsesministeriet
|
Ved Stranden 8
|
1061 København K
|
Telefon: 7220 5000
|
Fax: 33 12 13 78
|
E-mail:

Genveje

Genveje