Skip navigation


Service navigation


Barselorlov

Barselorloven er særlig fleksibel for forældre i arbejde. De kan gemme orlov, til barnet er blevet lidt ældre, dele orloven op eller starte på arbejde på nedsat tid.

Der er i dag mulighed for at holde barselorlov på mange forskellige måder. Der er en lang række fleksible muligheder - specielt for de forældre, som gerne vil vende tilbage til arbejdet efter for eksempel seks eller otte måneders orlov og gemme resten af orloven, til barnet er blevet lidt ældre. Eller for de forældre, der ønsker at dele orloven eller starte på arbejde på nedsat tid og dermed forlænge orloven. Fleksibiliteten forudsætter i de fleste tilfælde, at der er indgået en aftale med arbejdsgiveren.

Ret til orlov i 52 uger med barselsdagpenge
Alle gravide har ret til fire ugers orlov før fødslen og derefter 14 ugers barselorlov. Fædre har ret til to ugers fædreorlov, som de skal holde i løbet af de første 14 uger efter fødslen. I disse i alt 20 uger kan forældrene modtage barseldagpenge.  

Efter de første 14 ugers barselorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger. De har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger. Fædre kan godt starte orloven inden for de første 14 uger efter fødslen. 

Orloven kan forlænges med otte uger
Hver af forældrene har ret til at forlænge forældreorloven med otte uger. Forældre i arbejde kan dog også vælge at forlænge orloven med op til 14 uger. Det er ikke muligt at forlænge orloven med at andet antal end otte eller 14 uger.

Hvis orloven bliver forlænget, er det muligt at ansøge kommunen om, at dagpengene bliver sat ned i orlovsperioden, fordi der maksimalt kan udbetales et beløb, der svarer til dagpenge i 32 uger.

Særlige betingelser ved udbetaling af barseldagpenge
Der er særlige betingelser for udbetaling af barseldagpenge til forældre i arbejde, selvstændige erhvervsdrivende og studerende.

Læs mere om reglerne om barseldagpenge for:

Forældre i arbejde

Selvstændige erhvervsdrivende

Studerende


Kontaktinformation

Beskæftigelsesministeriet
|
Ved Stranden 8
|
1061 København K
|
Telefon: 7220 5000
|
Fax: 33 12 13 78
|
E-mail:

Genveje

Genveje