Skip navigation


Service navigation


Inger Støjberg i samråd om løn- og tillægsforsikringer

03.02.2010

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg var i dag i samråd for at svare på, om ministeren vil tage initiativer, der kan være med til at gøre løn- og tillægsforsikringer overflødige.

Ministeren oplyste, at maksimale dagpenge i år er ca. 195.500 kr.  Dagpengenes købekraft er på samme niveau som for ca. 20 år siden og er steget med syv procent i perioden 1997-2009.

- Jeg mener, at vi i Danmark har verdens bedste dagpengesystem. Vi har et offentligt dagpengesystem, der sikrer ledige et fornuftigt forsørgelsesgrundlag, og derudover kan den enkelte selv vælge at forsikre sig yderligere ved at tegne private forsikringer, siger Inger Støjberg.

Ministeren svarede ved samrådet også på, om det er lovligt, at a-kasserne blandt andet anbefaler og markedsfører løn- og tillægsforsikringer til deres medlemmer.

Ministeren slog fast, at en a-kasse ikke har lov til at etablere eller drive en privat løn- eller tillægsforsikring, men i et vist omfang godt kan samarbejde med et forsikringsselskab:

- Hvis a-kassernes medlemmer er interesserede i at tegne en privat tillægsforsikring, kan a-kasserne i begrænset omfang hjælpe både medlemmerne og forsikringsselskaberne. Men jeg åbner ikke for, at a-kasserne selv kan udbyde tillægsforsikringer. A-kasserne skal ikke give sig til at konkurrere med de etablerede forsikringsselskaber.


Kontakt
Ønsker du kommentar eller interview med beskæftigelsesminister Inger Støjberg, så ring til vores pressetelefon
T: Pressekontakt 51 23 28 30

Kontaktinformation

Beskæftigelsesministeriet
|
Ved Stranden 8
|
1061 København K
|
Telefon: 7220 5000
|
Fax: 33 12 13 78
|
E-mail:

Genveje

Genveje