Støjberg: Dybt berørt over drab på jobcentermedarbejder
27.01.2010
En sagsbehandler fra Jobcenter Holstebro er i dag blevet dræbt uden for sin arbejdsplads. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg udtaler:
- Det, der ikke må ske, er sket. Det er med stor sorg, at jeg i dag har modtaget meddelelsen om, at en medarbejder ved Jobcenter Holstebro på tragisk vis er blevet dræbt uden for sin arbejdsplads. Jeg er dybt berørt, og mine tanker er hos de efterladte og kollegerne. Det er ganske enkelt forfærdeligt, siger Inger Støjberg.