Skip navigation


Service navigation


Lettere for Østarbejdskraft at komme hertil

29.06.2007

Forligspartierne bag Østaftalen er blevet enige om, at lempe kravene for at komme til Danmark og arbejde for arbejdstagere fra de nye EU-lande. Samtidig styrker aftalen kontrollen med at arbejdet foregår på ordnede vilkår.

Claus Hjort Frederiksen har følgende kommentar til den nye aftale:

- Jeg er meget glad for, at vi nu er blevet enige om at gøre det lettere for udenlandsk arbejdskraft at komme hertil. Det tilfredsstiller et stort behov hos virksomhederne, som har svært ved at klare de ordrer, der kommer ind.

- Det betyder dog ikke, at vi glemmer de mange danske ledige, der står uden for arbejdsmarkedet. Det er fortsat vores vigtigste prioritet, at få ledige danskere i arbejde. Det er nu, hvor økonomien buldrer derudaf, vi har chancen for at få alle i arbejde. Den skal vi gribe. Her er det min forventning, at virksomhederne fortsætter de gode takter og ansætter flere danske ledige.

- Når vi nu åbner mere op for udenlandsk arbejdskraft, styrker vi samtidig overvågningen og kontrollen med at arbejdet foregår på ordnede vilkår. Forudsætningen for at åbne mere op er, at vi får ram på de brådne kar.


Kontaktinformation

Beskæftigelsesministeriet
|
Ved Stranden 8
|
1061 København K
|
Telefon: 7220 5000
|
Fax: 33 12 13 78
|
E-mail:

Genveje

Genveje